Hvad jeg skrev om Kierkegaard

Selv om der ikke er så meget tilbage af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel, så kan jeg lige nå at give et nap med. Og apropos kirkegård, så vil jeg gøre det med at genbruge et indlæg fra blogkirkegården. Oprindelig bragt på samme Sørens 194 års fødselsdag, 5. maj 2007.

Jeg har nylig færdiggjort mine studier i teologi, og i den forbindelse har jeg overvejet, om jeg skulle tage og publicere nogle af de eksamensopgaver, jeg har skrevet gennem de godt 7 år mit studie har varet. Om ikke andet så for at give mine læsere en idé om, hvor alsidigt et teologistudie egentlig er; og som en slags udflugt ud ad mindernes vej for mit eget vedkommende. Det er ikke for at promovere mig selv eller forsøge at puste kunstigt liv i opgavernes virkningshistorie. Det er mest for skæg. Og fordi, som sagt, hvem ved, nogle ville måske finde dem interessante…

Det ville måske have været mest logisk at publicere dem i kronologisk rækkefølge; men det vil jeg ikke. De kommer i den rækkefølge, tempo og antal, det lige falder mig ind.

I dag ville Søren Kierkegaard være fyldt 194 år. Så jeg vil lægge ud med at publicere to opgaver, jeg i min studietid har begået om Kierkegaard.

Den første er kulminationen på undervisningen i faget etik og religionsfilosofi på grunduddannelsen. Temaet er Kierkegaards gudsbillede ud fra værket Philosophiske Smuler. Eksamensformen var en to-dages hjemmeopgave - og jeg kan huske, at jeg havde koncentreret mig så meget om at læse den del af pensum, der hører til i etikken, at det var noget af en uvelkommen overraskelse, at spørgsmålet blev stillet i den religionsfilosofiske del af pensum. Men sådan er det at være studerende. Det gik imidlertid hverken værre eller bedre, end at opgaven blev bedømt bestået.

Den anden opgave skrev jeg i forbindelse med et emnestudie om Søren Kirkergaard på kandidat-delen, som jeg deltog i i efteråret 2005, hvor vi koncentrerede os om Kierkegaards 1848-tekster. Det er også den eneste opgave, jeg har skrevet på engelsk. Og det udelukkende for at fedte for vores irske underviser. Spørgsmålet, der blev stillet, lød:

Analyze one or more of the five Kierkegaard 1848 texts in relation to the conflict of the eternal and the temporal, the infinite and the finite, and/or of God and the human’s place in the world.
Your analysis can be applied to an empirical or fictional example.

Min besvarelse består af en analyse og fortolkning af Kierkegaards værk Sygdommen til Døden appliceret på Martin A. Hansens roman Løgneren som en slags case study. Det var mildest talt en udfordring at skrive en opgave om to store danske værker på engelsk. En smule akavet, men på den anden side heller ikke umuligt. Jeg beder de engelsk-kyndige, som måtte læse opgaven, bære over med de steder, som rummer dårligt engelsk lige som censor og eksaminator gjorde. På samme måde beder jeg de Kierkegaard- og Hansen-begavede bære i hukommelse, at det er en enfoldig studerendes værk.

Jeg har valgt at bringe begge opgaver, sådan som de blev afleveret. Selv om jeg er bekendt med fejl af både ortografisk såvel som indholdsmæssig karakter, så har jeg altså ikke rettet dem. Begge opgaver blev bedømt bestået.

Gudstanken hos Kierkegaard (ER Eksamen 19990105.pdf) 153 Kb
Begrebet fortvivlelse (OB-C-E05-19990105.pdf) 175 kb

God læselyst!

På Arkiv for Dansk Litteraturs websted er en online-udgave af Sygdommen til Døden frit tilgængeligt. Hele værket Philosophiske Smuler kan læses på BlindeFondens DEBBI-bibliotek. Der findes også online-udgaver af Martin A. Hansens Løgneren. Men det værk er stadig beskyttet af loven om ophavsret, så jeg vil ikke linke til det herfra. Kan det ikke findes på nettet, så kan det imidlertid helt sikkert skaffes på biblioteket.